Novo Nordisk
Insulin og væksthormonbehandling
Historien on Novo Nordisk
August og Marie Krogh
Den førende insulin produktion Novo Nordisk, som vi kender den i dag, var oprindeligt to konkurrerende virksomheder indenfor udvikling og produktion af insulin. Den ene virksomhed; Nordisk, blev startet af ægteparret August og Marie Krogh. I 1922 rejste de to til Amerika, hvor de mødte to canadiske forskere, som behandlede diabetespatienter med insulin fra oksebugspytkirtler. August Krogh var professor ved Københavns universitet og havde modtaget en nobelpris i fysiologi. Marie Krogh var læge og forskede i stofskiftesygdomme. Hun havde selv diabetes type 2.
August og Marie Krogh
Nordisk
Efter deres rejse til Amerika fik August og Marie Krogh licens til at producere insulin i Danmark.
Da begyndte August Krogh et samarbejde med lægen Hans Christian Hagedorn, som var specialist indenfor blodsukkerregulering, hvor de lavede et stort forsøgsarbejde.
Krogh og Hagedorn opsøgte derfor apotekeren August Kongsted, som tilbød at betale udgifterne til forsøgene og hjælpe med at starte en produktion.
Den 21. december 1922 lykkedes det for første gang de to forskere at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel, og i marts 1923 fik de første patienter behandlingen. I 1923 grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium.
Novo
I 1924 opstartede brødrene Thorvald og Harald Pedersen en insulinproduktion, som hurtigt tog fart. I 1925 sendte brødrene et introduktionsbrev ud til de danske apoteker hvori de introducerede en ny såkaldt Novo sprøjte og meddelte at denne samt Insulin Novo nu var på markedet. Deres virksomhed blev i 1925 døbt Novo Terapeutisk Laboratorium.
Udvikling og produktion
Novo udviklede sig til at blive den førende produktion af industrielle enzymer, mens Nordisk udviklede medicin til behandling af blødersygdomme og vækstforstyrrelser.
I 1941 lancerede Novo sit første enzym, trypsin, som man udvandt fra dyrebugspytkirtler.
I 1946 udviklede Nordisk 'Isophane insulin' (NPH), som var en neutral insulintype med forlænget virkning.
I 1947 fremstillede Novo 'Pencillin Novo', som var deres første produktion fremstillet ved gæring.
I 1973 introducerede Nordisk væksthormonet 'Nanormon' til behandling af dværgvækst på markedet. Dette væksthormon var udvundet af kirtler fra mennesker. Samme år lancerede de 'Monocomponent' (MC) insulin, som på det tidspunkt var det reneste insulin på markedet.
I 1981 blev Novo noteret på verdens største børs 'New York Stock Exchange, som den første skandinaviske virksomhed.
I 1982 introducerede Novo 'Human Monocomponent insulin', som blev verdens første insulinpræparat, der er præcist magen til menneskets eget. Insulinen blev udvundet af svinebugspytkirtler, men blev derefter omdannet til humant insulin under oprensningen.
I 1984 lancerede de også et hormonpræparat til kvinder efter overgangsalderen - Kliogest.
Året efter, i 1985 markedsførte de et injektionsinstrument, 'NovoPen, som lignede en fyldepen og havde udskiftelige insulinpatroner.
I 1987 begyndte Novo deres produktion af humant insulin, produceret vha. gensplejsede celler.
NovoPen, lanceret i 1985
Nordisk anvendte ligeledes gensplejsning og i 1988 kunne de lancere det humane gensplejsede væksthormon 'Norditropin.
I 1989 blev Novo og Nordisk til én samlet virksomhed, som i dag er en af verdens største bioteknologiske virksomheder.
Efterfølgende blev verdens første engangsinsulinsprøjte 'NovoLet' markedsført, også i 1989.
I 2000 blev Novo Nordisk opdelt i tre selvstændige selskaber:
· Novo Nordisk A/S - producent af insulin og andre lægemidler
· Novozymes A/S - producent af enzymer
· Novo A/S - Holdningsselskab
Hvad er insulin og hvad bruges det til?
Insulin er en af kroppens vigtigste og mest betydningsfulde
hormoner. Kroppen producerer selv insulin, dog findes der mennesker som ikke
selv er i stand til at producere insulin, f.eks. hvis man har sukkersyge. For
personer, som ikke selv kan producere insulin tilføres det nøje udefra igennem
en insulinpen, som indeholder insulin.
Hvis insulinmangel ikke behandles, kan det medføre død. For
meget insulin ved f.eks. overproduktion eller ved overdosering kan samtidig
også medføre død. Derfor foregår den medicinske behandling individuelt, både i
forhold til dosis og antal gange man skal tage den altså skræddersys
behandlingen til den enkelte person.
Novo nordisk har grundlæggende fire behandlingsformer:
Den langtidsvirkende
insulin
Formålet med denne insulin er at dække det grundlæggende
behov for insulin. Idet den har en lang virkningstid, virker det som en
basisinsulin, som ofte tages om morgenen. Det langtidsvirkende insulin suppleres med korttidsvirkende måltidsinsulin.
Hurtigvirkende
insulin
Er en videreudvikling af det, man kalder humaninsulin. Ved
hjælp af genteknologi er der blevet blevet ændret en lille smule på insulinet.
Der er blevet udviklet noget man kalder insulin-analoger, som har en meget
hurtig virkning og en kort virkningstid, deraf navnet.
Der er flere fordele ved den hurtigtvirkende insulin, idet
man kan tage det direkte i forbindelse med måltider. Dog virker den bedst hvis
den tages 30 minutter før et måltid.
Tabletbehandling
Hvis man har type 2-diabetes behandles det ofte med
langtidsvirkende tabletter, der stimulerer til insulinfrigivelsen. Det er dog
nødvendigt at indtage regelmæssige måltider, for at undgå hypoglykæmi, også kaldt
lavt blodsukker.
Der findes samtidig også en korttidsvirkende tablet, som
frigiver insulin, og som indtages i forbindelse med måltider, hvor type
2-diabetikerne har brug for det. Undersøgelser viser en forbedret
blodsukkerkontrol og lavere blodsukker efter måltider.
Behandling med blandingsinsulin
Ved at blande et hurtigtvirkende og et langtidsvirkende
insulin får man det man kalder ”blandingsinsulin”. Blandingsinsulin tages
normalt to gange om dagen – morgen og aften. Normalt er blandingsforholdende 70%
langtidsvirkende og 30% korttidsvirkende insulin.
Der er flere fordele ved denne type behandling, idet der nu
findes færdige blandinger, derfor skal man ikke selv mere tage insulin ud af to
ampuller og selv blande.
Hvad er vækst
hormoner og hvad bruges det til?
Væksthormon er et kemisk sendebud, der produceres i
hypofysen, og som sidder lige under hjernen. Væksthormonet sørger for væsken i
barndommen og fortsætter med at spille en vigtig rolle for stofskiftet igennem
hele voksenlivet.
Novo nordisk –
væksthormonbehandling
Novo Nordisk er en af verdens førende producenter af hGH –
Rekombinant humant væksthormon.
Humant væksthormon bruges til behandling af både voksne og
børn, der ikke selv producerer tilstrækkelige mængder af væksthormon på grund
af forskellige sygdomme.
Hypofysen i hjernen
Produktion af insulin er nok den
ting som Novo Nordisk A/S er mest kendt for, på trods af at de også laver en række
andre produkter. Novo Nordisk A/S har markeret sig stærkt ved, at blive ved
med, at udvikle deres måde at producere insulin fra kirtler fra svin og okser
og andre måder. Det menes, at de i dag producerer insulin ud fra en
bioteknologisk metode, der går ud på at skabe en såkaldt ”cellefarebrik”, men vi
kan ikke være 100% sikker på, det er den måde, de gør det på, fordi de ikke har
offentliggjort hvordan de producerer det, naturligvis for at sikre dem selv den
bedst mulige placering på markedet.
En cellefabrik er en meget effektiv
metode at bruge i dag fordi den på en måde ”kopiere” den naturlige proces i de
her små levende celler. Det kan blandet andet bruges til penecilin, antistoffer
eller hormoner. Manualen til cellefarebrikken kommer fra dens gener og der kan
man så bruge genteknologi til at indsætte et fremmed gen, der så indeholder
koden/manualen til det nye produkt.
Hvis vi prøver at lave det forsøg med
hormonet insulin vil det komme til, at fungere sådan her:
1. finde genet, som koder for proteinet
2. indsætte genet i en
velegnet celle/mirkoorganisme det kunne f.eks. være bagegæren Saccharomyces cerevisiae. Gæret der nu er blevet
gensplejset vil nu danne insulinet som om det var dens eget.
3. dyrke
disse gensplejsede celler i en fermentortank og oprense produktet derfra.
Insulin + væksthormons produktion
Lavet af
Kenneth, Monica, Emilie og Josephine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar